CCJMW

Fast ejendom

Vi har gennem årene oparbejdet en betydelig ekspertise vedrørende de fleste af emnets facetter.
Én af firmaets ansatte, Marianne Brichmann Andersen, er statsautoriseret ejendomsmægler og fungerer bl.a. som boligrådgiver og i det daglige som direktør for Sydkystens Ejendomsadministration, der forestår administration for ejerforeninger, andelsboligforeninger og private udlejere, se www.sydkystensejendomsadministration.dk.

Vi yder rådgivning til huskøbere

I de senere år har vi årligt været ca. 200 huskøbere behjælpelige med at købe villa, ejerlejlighed, rækkehus eller ideelle anparter, og vi har en målsætning om at yde den bedste rådgivning og den hurtigste og mest kompetenteberigtigelse på markedet.
Modsat en række andre aktører på markedet lægger vi betydelig vægt på at yde en relevant, uafhængig og tilbundsgående rådgivning, der udover at fokusere på selve ejendomskøbet, herunder finansiering, forsikringsforhold og mangler, altid tillige vil omfatte privatretlige forhold som behovet for testamente, ægtepagt, samlivskontrakt etc. Inden rådgivningsmødet sørger vi for at gennemgå samtlige ejendommens relevante papirer og vi drager omsorg for, at sælger ikke får rådighed over nogen del af købers penge, før alt er på plads.

Vi yder rådgivning til hussælgere

I mange tilfælde finder en sælger selv sin køber og sparer dermed ejendomsmæglerudgiften. I stedse større omfang drager vi - på sælgers vegne - omsorg for dokumenthåndteringen og det til priser, der er langt lavere end de der normalt betales til ejendomsmægleren. Med en statsautoriseret ejendomsmægler/boligrådgiver i medarbejderstaben er det tillige en smal sag for os at sørge for fornødne papirer i form af salgsopstilling og provenuberegning, hvis en sælger selv ønsker at avertere sin ejendom til salg på nettet eller i avisen.

Vi yder rådgivning i forbindelse med køb og salg af erhvervs- og udlejningsejendomme

Med den ekspertise der er opbygget i Sydkystens Ejendomsadministration, har vi mulighed for at tilbyde en omfattende rådgivning der, udover en advokats sædvanlige grundige gennemgang af ejendommens dokumenter, også kan omfatte rentabilitetsberegninger samt rådgivning om skattemæssige forhold. Vi har gode kontakter til en lang række byggesagkyndige og vil ofte i samarbejde med disse kunne have held med at opnå et fordelagtigt resultat for købere af denne ejendomstype i forbindelse med forhandling om pris og vilkår.

Projektafdelingen

Ledes af advokat C.C. Jørgensen og direktør Marianne Brichmann Andersen i fællesskab. Sidstnævntes ekspertise - opbygget gennem ledelsen af Sydkystens Ejendomsadministration - i symbiose med advokat C.C. Jørgensens politiske og erhvervsmæssige kontakter, etableret gennem mange års virke, har gjort det attraktivt for mange bygmestre/ejendomsinvestorer at gøre brug af os som sparringspartner under en byggesags forløb. Der vil typisk være tale om sager, der omfatter opførelse af nybyggede andelsboliger, ejerlejligheder eller rækkehuse etableret som ejerboliger eller andele.